Sheltere ved Tarup Davinde området

Shelterne ved Davinde Sø
Ved Davinde Sø er der en shelterplads med to sheltere, hvor der er plads til ca. 6-8 personer i hver.
Shelterne kan frit benyttes, men hvis du vil være sikker på at der er ledige sheltere, kan de bookes ved henvendelse til Naturskolen Åløkkestedet på tlf. 63 75 09 90 i kontorets åbningstid (mandag-fredag mellem kl. 9:00-13:00), eller via mail til naturskolen@odense.dk.

Shelterne kan bookes fra kl. 15:00 til kl. 10:00 næste morgen og koster 350,00 kr. pr. nat.

Ønsker man at benytte bålpladsen ved shelterne, kan man købe brænde. Køb af brænde koster 100,00 kr. pr. brændekasse. Bestilling af brænde sker ligeledes ved henvendelse til Naturskolen Åløkkestedet.

Køjekredsen ved Phønix
På Phønix pladsen er der mulighed for at overnatte i køjekreds. Der er plads til 32 hængekøjer, som kan lejes hos Naturskolen Åløkkestedet på tlf. 63 75 09 90 i kontorets åbningstid (mandag-fredag mellem kl. 9:00-13:00), eller via mail til naturskolen@odense.dk

Køjekredsen kan lejes fra kl. 15:00 til kl. 10:00 næste morgen og koster 550,00 kr. pr. nat. Leje af køjer til køjekredsen koster 10 kr. pr. køje pr. nat. Når man lejer køjekredsen, får man Phønix klubhuset med, hvor der er grovkøkken og toiletfaciliteter.

Shelterne ved Åløkkestedet
Ved Åløkkestedet er der en shelterplads med tre sheltere, hvor der er plads til ca. 6-8 personer i hver.
Shelterne kan frit benyttes, men hvis du vil være sikker på at der er ledige sheltere, kan de bookes ved henvendelse til Naturskolen Åløkkestedet på tlf. 63 75 09 90 i kontorets åbningstid (mandag-fredag mellem kl. 9.00-13.00), eller via mail til naturskolen@odense.dk

Shelterne kan bookes fra kl. 15.00 til kl. 10:00 næste morgen og koster 350,00 kr. pr. nat.

Ønsker man at benytte bålhytten eller bålpladsen ved shelterne, kan man købe brænde. Køb af brænde koster 100,00 kr. pr. brændekasse. Bestilling af brænde sker ligeledes ved henvendelse til Naturskolen Åløkkestedet.

Ønsker man at benytte grovkøkkenet (med køleskab) og toiletterne på Naturskolen, koster dette 200,00 kr. pr. dag.

Nærmeste tilkørsel er fra Hudevad Byvej 20, 5792 Årslev.

Primitive lejrpladser
Den primitive lejrplads ved Nautilen ligger lige ned til vandet på sydsiden af “Nordsøen”. Her er der mulighed for at slå telt op, og hygge omkring lejrbålet på den tilknyttede bålplads. Der er adgang til vand og toilet ved P-pladsen i nærheden. Nærmeste tilkørsel er fra Rolighedsvej.

Den primitive lejrplads ved Davinde Sø ligger lige ned til vandet på nordsiden af “Davinde Sø”.
Her er der mulighed for at slå telt op, og hygge sig omkring lejrbålet på den tilknyttede bålplads. Der kan hentes vand på det offentlige toilet.
Nærmest tilkørsel er fra Davinde Søvej.

Det er gratis at benytte de primitive lejrpladser.