Dato/klokkeslæt
16/05/2019
19:00 - 21:00
Lokation
Sdr. Nærå Sognekirke
Kategorier
Bededagsaften
Musikgudstjeneste
Ligesom de foregående år tager vi forskud på St. Bededag med en gudstjeneste aftenen før, hvor vi efterfølgende får varme hveder i kirkeladen. Vi vil også gentage idéen fra sidste år med at krydre aftenen yderligere med musik, og igen i år får vi besøg af et par meget talentfulde studerende fra solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. De er dog begge allerede godt på vej i deres professionelle karriere, idet de ved siden af konservatoriestudiet er meget efterspurgte som hhv. sanger og som violinist.
Mezzosopranen Emma Oemann har sunget i Det Kongelige Operakor og som solist i flere små operakompagnier, bl.a. har hun haft roller på Den Fynske Opera. Udover studier på konservatoriet i Odense har hun tillige en uddannelse fra The Royal Conservatoire i Skotland.
Violinisten Mina Fagerlund Sanches assisterer ofte i Odense Symfoniorkester, og optræder også i mere private sammenhænge. Hun begyndte at spille violin som 5-årig og har siden da jævnligt optrådt i forskellige koncertsammenhænge både som solist, kammermusiker og orkestermusiker.
I Sdr. Nærå får vi lejlighed til at høre Emma og Mina først ved musikgudstjenesten, og siden i Kirkeladen. Her byder programmet bl.a. på traditionelle skotske sange og populær violinmusik.