Husmandsstedet, Sdr. Nærå

Husmandsstedet

Velkommen til Husmandsstedet

Vi er stolte over vores lille perle på Midtfyn beliggende tæt ved Davinde og Tarup. Det naturskønne ved og omkring Husmandstedet danner muligheder for udeliv og aktiviteter tilknyttet huset. Husmandstedet er let at finde og med kort tidsafstand til større byer og motorvej. Tæt på station.

Husmandstedet er indrettet i en tidligere landejendom beliggende centralt i Sdr. Nærå ved Årslev. Har været i brug som aktivitetshus siden 1987, og danner nogle fantastiske rammer til hygge, formidling og nærvær.

Her kan man komme og lave de aktiviteter man har lyst til. Idéen er, at huset stiller rammerne til rådighed og brugerne selv organiserer aktiviteterne. Husmandsstedet er også dit sted

Det er altså et brugerstyret hus – en brugerstyret forening med en brugervalgt bestyrelse. Denne bestyrelse vælges hvert år i februar/marts på generalforsamlingen, hvor alle medlemmer kan møde op og blive hørt. Husmandsstedet er organiseret som en selvejende institution, der drives af en forening. Kommunen støtter huset med en bevilling, som administreres af bestyrelsen.

Husmandsstedet er altså ikke en kommunal institution. Bevillingen bruges til at dække lønudgifter samt al drift af huset herunder vedligeholdelse. Alle nyanskaffelser og udgiftskrævende arrangementer dækkes via midler, som huset selv skaffer. Brugerne betaler selv for de materialer de bruger, og da vi desværre ikke har råd til meget rengøringshjælp, opfordrer vi husets brugere til selv at efterlade rummene rengjorte, og bære over med, der ikke altid er som ’blæst’.

Medlemsskab koster 250 kr. årligt pr. husstand. Børn skal være fyldt 10 år, hvis de kommer alene. Om betaling for børn se venligst her

Frivillighed er det bærende princip i huset. Hertil kommer gensidig respekt og tolerance som naturlige forudsætninger.

Husmandsstedet er derfor et dynamisk og levende fritidstilbud i lokalområdet, som er afhængig af medlemmernes initiativer og arbejdskraft.

Tag et inspirerende kig rundt på vores hjemmeside. Skulle du falde over evt. spørgsmål eller har du nogle gode ideer, hører vi naturligvis meget gerne fra dig.

Endnu en gang hjertelig velkommen til!

Kh Husmandsstedet